Vejby lokalråd

Kontakt lokalrådet

  

  


Bustur til Skovgaard Museet i Viborg



I juni åbner en særudstilling på Skovgaard Museet i Viborg i anledning af 200 året for P.C. Skovgaards fødsel.
Udstillingen hedder "Den private Skovgaard" og rummer udover de Skovgaard-værket museet råder over en forvejen ca. 80 værker som er i privat eje og derfor ikke så kendte.

Menighedsrådet, Vejby Lokalråd og Vejby-Tibirke Selskabet er gået sammen om at arrangere en bustur til Viborg, hvor vi både besøger museet og får rundvisning i den smukke Viborg Domkirke, som er udsmykket af P.C. Skovgaards søn Joakim.

Turen bliver: Lørdag 2. september med afgang fra Vejby kl.ca. 7.30 og hjemkomst ca. kl.22.00.

I skrivende stund kendes den endelige deltagerpris ikke, men det er muligt at reservere plads i bussen ved at tilmelde sig her på siden. Tilmeldingen åbner d. 1. juni 2017.

Bussen fra Gribskov Turist har plads til 54. Der bliver stop på 45 minutter på både ud- og hjemtur til forplejning og af hensyn til chaufførens køre-hviletid. Opholdet i Viborg bliver på ca. fire timer.

Vejby Lokalråd